Jeg vil gerne anbefale verdens bedste skolesystem IB som er et internationale skolesystem. Systemets folkeskole/grundskole niveau hedder

PYP og MYP

Kort fortalt:

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes nære omverden og relatere til den internationale verden. Der arbejdes i tværfaglige emner, hvor fagene bruges som redskaber, hvor det er relevant.

Emner er opdelt i 6 områder på et år:
Hvem er vi?
Hvor er vi i tid og sted?
Hvordan udtrykker vi os?
Hvordan hænge verden sammen?
Hvordan organisere vi vores liv?
En fælles jord/en jord for alle?

Emner kan f.eks. være: penge, udtryk gennem musik eller digte, trafik, opdagelsesrejsende, opfindelser, hvorfor er dyr og planter vigtige for os, sundhed, kroppen.... Miljø-emner, dyr/menneskernes levesteder, vand, pubertet, dykke ned i min egen historie osv.

Emnerne og dermed det meste af undervisningen er tværfaglige. Det er meget motiverende for eleverne og ikke mindst drengene. Det medfører også en stor del faglig læsning.

Systemet indeholder også andre obligatoriske redskaber som evaluering før og efter et emne. Plus elev spørgsmål før et emne.

Spørgsmålene inddeles som følgende:

Form
What is it like?

Function
How does it work?

Causation
Why is it like it is?

Change
How is it changing?

Connection
How is it connected to
other things?

Perspective
What are the points of
view?

Responsibility
What is our
responsibility?

Reflection
How do we know?

Undervisningensystemet har også en fantastisk elevprofil hvor eleverne vurderes på deres evne til at være:
afbalanceret, spørgende/undersøgende, samtaler, risikotager, videnbegærlig, principfast, omsorgsfuld, fordomsfri, velbalanceret, reflekterende.

inquirers—their natural curiosity has been nurtured and they actively enjoy learning
thinkers—they exercise initiative in applying thinking skills critically and creatively to solving complex problems
communicators—they receive and express ideas and information confidently in more than one language
risk-takers—they approach unfamiliar situations without anxiety and have the confidence to explore new ideas
knowledgeable—they have explored themes that have global significance and have acquired a critical mass of knowledge
principled—they have a sound grasp of the principles of moral reasoning and have acquired integrity, honesty and a sense of justice
caring—they show sensitivity towards the needs and feelings of others, and have a sense of personal commitment to helping others
open-minded—they respect the values of other individuals and cultures and seek to consider a range of points of view
well-balanced—they understand the importance of physical and mental balance and personal well-being
reflective—they give thoughtful consideration to their own learning by constructively analysing their personal strengths and weaknesses.

Sidst men ikke mindst afsluttes et hvert emne med TAKE AKTION. Læse mere om det under IB.

Jeg tror på at dette system giver eleverne lysten til:
livs lang læring
tænke på kritisk og eftertænksomt
at være en af et større Verdens-samfund
I dette skolesystem undervises der på engelsk eller f.esk. spansk, hvilket måske ikke ville være relevant i en dansk folkeskole i Danmark. Systemet har mange andre rigtig gode redskaber.

Dog er der copyright på PYP-systemet.

Mvh Dorthe Gundersen
(desværre så jeg denne mulighed for at dele mine tanker, meget kort før lukke-tid)

Der skal oprettes 24 timers uddannelses-kanaler, som kan ses på nettet, eller fjernsynet eller høres i radioen. Alle folkeskolefag skal formidles på disse kanaler. Uanset niveau. På den måde vil eleverne altid kunne genopfriske deres viden, og måske vil nogle forældre ligeledes kunne genopfriske lidt, så de kan hjælpe deres børn med lektierne. Jeg tror vi er mange som godt kunne trænge til at genopfriske den viden som vi engang lærte i folkeskolen, hvilket jo betyder at med 24-timers uddannelses-kanaler, så vil alle folkeskole-elever, nye som gamle stadigvæk kunne lære hele livet igennem. De her kanaler er ikke dyre at oprette, de koster prisen på den enkelte læres undervisning samt kamera og hjemmesideoprettelse. Danmark har faktisk behov for noget som denne ide og måske folkeskolen kunne inspirere andre uddannelser med dette initiativ?

Hvem ved hvad fremtiden vil bringe.

Ikke alle succesparametre kan umiddelbart måles og vejes. Alligevel giver nogle nærmest sig selv.
Lad forældrene vælge et kulturelt dannelsesfag til børnene fra de helt små klasser. Et højere kulturelt dannelsesniveau viser sig muligvis ikke i den første PISA-test, men sikkert er det, at der er en klar sammenhæng mellem kreativ/kulturel baggrund og uddannelse/arbejde.

I stedet for, at kultur er et spørgsmål om støttekroner og museumsplaceringer bør kulturen reintegreres i folkeskolen. På denne måde giver vi eleverne et unikt kreativt løft, skaber andre veje til succesoplevelser i skolen og giver på længere sigt kulturlivet den vel nok vigtigste vitaminindsprøjtning i form af et kvalificeret, købedygtigt publikum, som kan frigøre en del af støttekronerne og få dem til at række længere.

Blandt børn og unge er der en anti-skole kultur som der må gøres op med før skolen kan forbedres. Det er sejt at være god til fodbold, det er ikke sejt at være god til at læse. Da jeg var ung hørte jeg mere end en gang mine klassekammerater blære sig med at de aldrig læste bøger.
Vi har brug for at skolen eksisterer på lige fod med fritiden og ikke føler sig hævet over den. Vi har brug for at vække unges interesse for at lære, i stedet for at belære dem før de har fundet interessen.
Der er selvfølgelig ting som man ikke kan komme udenom at lære i folkeskolen og noget af det kan være kedeligt, men det er vigtigt at børn finder glæden i at studere og lære!

Folketinget forstår sig ikke i lige så høj grad på folkeskolerne ude i landet som den enkelte folkeskole gør, der er forskelle på den dårligste og den bedste, hvilke midler de skal have, og hvordan man organiserer undervisning m.m. Derfor skal folketinget blot give kommunerne midlerne til en bedre folkeskole, og derefter skal kommunerne i sammenråd med hver enkelt folkeskole udarbejde en plan med de fornådne midler, som vil kunne forbedre den pågældende folkekskole. Men ikke mindst det vigtigste: det er op til ELEVERNE at skabe verdens bedste folkeskole. Danmarks største problem er at alt for mange elever er ligeglad med deres udannelse oog fremtid. Det kan folketinget og regeringen ikke ændre på, det er forældre og lærer der skal hjælpe eleverne med motivation og interrese osv.

Det fysiske miljø i vores skoler kan vi ikke være bekendt - vi voksne ville jo ikke acceptere at vores arbjdspladser generekt var så uinspirerende - MEN hvor kommer pengene fra til at give skolerne et ordentligt spark? Vi skal benytte os af, at der er virksomheder i DK, der gerne vil sponsere sådanne tiltag. Luk virksomhederne ind - lad dem fx sponsere et klasseværelse. Giv eleverne mulighed for med pengeposen selv at designe deres klasseværelse. Rigtig mange virksomheder bruger i dag store beløb på markedsføring - TV-spot, helsides annoncer m.m. - de penge skal vi da have flyttet over i skolerne i steddet - eller nogen af dem - og der med på virksomhedernes CSR- eller sponsorkonto i stedet for. Så går de tl et langt bedre formål - nemlig bedre arbejdsmiljø og dermed grundlag for indlæring til de kære børn :-)

A:
”24-7”- skolen er for ALLE!
Skolen skal åbne sig for lokalsamfundet og integrere formidling, kultur, kommunal service, sports- og hobbyaktiviteter, klubber (for ældre, voksne, unge, nye danskere mm) osv. Skolen bliver for alle og mange flere har medejerskab og får gavn af skolens faciliteter - og af investeringerne i forbedringer. Et aktivt, åbent og livligt miljø skaber tryghed og gør op med segmentering af borgerne. Skolen skal kobles sammen med de nære omgivelser ved hjælp af tilgængelighed og synlighed / eksponering.

B:
Rum og rammer skal dække BEHOV!
Skolen skal tilbyde æstetiske, sunde og fleksible rum og rammer fordi det har afgørende indflydelse på trivsel og dermed læring. Læringsmiljøer skal tilgodese nye læringsmetoder. Der skal være rum for de mange og for de få, albuerum, sociale rum og rum til nærvær - og til ro. En kortlægning af behov og udnyttelsesgrad skal sikre at rum kan deles så ikke for mange rum står tomme for længe. Det samme gælder udendørs: Skole”gården” skal gentænkes og inddrages som et aktiv i forhold til opholds-, aktivitets- og læringsmiljøer, så børn og voksne naturligt rykker ud i det fri.

C:
Optimering af faciliteter og ressourcer – CAMPUS!
Skolerne i kommnuen skal ses som ét samlet ressourcesystem og kommunens øvrige potentielle læringsfaciliteter inddrages (museer, naturområder, osv.): SkoleCAMPUS rækker helt ud til kommungrænsen! Rolls Royce modeller af sløjd-, køkken-, musikfaciliteter osv. er fordelt på forskellige skoler. Hver skole har sin profil og de drager nytte af hinanden i et åbent udvekslingsforhold, hvor eleverne bliver kørt rundt i cam’bus’sen eller de bevæger sig rundt med lærerne og har derved fysisk aktivitet indarbejdet naturligt i hverdagen.